Sådan plejer du dine piercinger

Efterbehandlingen af dine piercinger er sandsynligvis det mest afgørende aspekt for at opnå et vellykket reultat.


Piercing AfterCare

Her præsenteres en detaljeret guide, der bygger på officielle standarder samt vores mangeårige erfaring inden for piercingbranchen.

Hvis du støder på problemer, har vi udarbejdet en instruktionsguide, som du kan finde her og skulle der være behov, opfordrer vi dig til at komme forbi studiet til et tjek hos Sanne.

De 3 helingsfaser

Alle piercinger gennemgår 3 primære helingsfaser:

1. Fasen hvor piercingen hæver op.

2. Fasen hvor den danner sårskorpe

3. Fasen hvor piercingen skal have fred til at sætte sig og hele helt færdig - dette er den længste fase. 

De fleste er tilbøjelige til at tro, at piercingen er helet efter sårskorpefasen. Generelt kræver de fleste piercinger kun pleje i løbet af de første to faser, som også kaldes den indledende helingsperiode.

Nix Pille

Undlad meget gerne at dreje eller røre dit smykke unødvendigt, smykket sætter sig ikke fast og undgå at lade de nysgerrige fingre lege og pille ved din nye piercing.

Rengøring

Brug venligst ikke produkter som du ikke har fået anbefalet af Mynova Studio, benyt udelukkende saltvand eller ProntoLind spray. Du kan altid komme ind til Mynova Studio og købe godkendte piercing After Care produkter.

Undgå for tidligt smykkeskift

Det er afgørende, at du lader smykket sidde i din nye piercing, indtil helingsprocessen er helt gennemført. Brug altid korrekte og godkendte materialer under helingsperioden. Det er bedre at vente lidt for længe med at skifte smykket end at gøre det for tidligt. Er du usikker på, om din piercing er helet ordentligt, er du altid velkommen til at konsultere Sanne for råd. Når din piercing er fuldt helet, kan du vælge et nyt smykke fra vores omfattende sortiment af kvalitetssmykker.

Nye piercinger elsker nyvasket hænder

For at forebygge infektioner og sikre en sund helingsproces er det vigtigt, at du altid vasker hænderne grundigt med sæbe og vand, før du rører ved din nye piercing. Bakterier og andre skadelige mikroorganismer kan nemt overføres fra dine hænder til piercingsåret, hvilket kan forårsage infektioner og forlænge helingsperioden. En god håndhygiejne er derfor en fundamental del af plejen for din nye piercing.

Undgå

Undgå ekstreme temperaturer, indtil rødme og hævelsen aftager - ingen sauna, dampbade, solarier, eller direkte sol eller selvbruner - SORRY GIRLS!

Undgå enhver form for bevægelse af smykket. Det hæmmer helingsprocessen og kan forårsage komplikationer.

Undgå stramt tøj eller genstande, der kan stramme omkring piercingen.

Undgå makeup og andre produkter, der kommer i kontakt med din nye piercing, i mindst 3-4 uger.

Undgå at sove på den side, hvor din piercing er blevet lavet, indtil smykket er blevet downsized.

Når du bader

Ved badning lad brusevandet løbe over din nye piercing, da det fremmer blodcirkulationen til stedet og forbedrer dræningen af såret, det betyder derfor at normal badning af området anbefales.

Når du vasker dig, skal du være forsigtig med shampoo og balsam og sørge for at skylle eventuelt sæbeskum, der kan have sprøjtet over området væk.

Tør området grundigt, men forsigtigt, med engangspapir eller en vatpind. Gør dette forsigtigt og sørg for ikke at skubbe smykket rundt. Målet er ren og tør uden bevægelse. HUSK at tjekke om din top (kugle) er skruet fast, da de godt kan skrue sig løse undervejs.

Efter badning: Det er yderst vigtigt, at du tørrer området omkring din piercing grundigt efter badning, svømning eller brusebad. Dette bidraget til at forhindre bakterievækst omkring såret og kan i høj grad reducere behovet for anvendelse af rensespray. Benyt venligst et engangsprodukt som køkkenrulle eller en vatpind til dette formål.


Næste
Næste

Komplikationer & piercinger